Support og undervisning
For at opnå de bedste resultater inden for salg og administration er det vigtigt, at du som bruger af BookingStudio kender alle muligheder og begrænsninger i systemet. Vi har stor erfaring i at analysere arbejdsprocesser i bureauerne og efterfølgende omsætte det til anbefalinger og undervisning i brugen af BookingStudio. Da BookingStudio omfatter mange arbejdsgange og funktioner, anbefaler vi varmt, at alle nye kunder gennemgår et opstartskursus, inden de går i gang med at konfigurere systemet og taste data ind. Herunder kan du se vores udbud af kurser og support.
Opstartskursus
Kurset henvender sig til nye kunder, hvor vi i samarbejde med bureauets ledelse begynder med at analysere bureauets produkter og arbejdsprocesser. Analysen anvendes til at skabe klarhed over, hvordan det enkelte bureau bedst kan udnytte de mange muligheder i BookingStudio. Med afsæt i analysen afklares også, hvilket indhold der skal lægges vægt på i undervisningen af bureauets personalegrupper. Typisk undervises ledelse, sælgere og bogholdere separat. Kurset kvalificerer medarbejderne til at varetage både opstartsprocessen og den daglige drift. Opstartskurset er inkluderet i den obligatoriske opstartsomkostning.
Løbende mini-kurser
Der afholdes løbende onlinekurser i forskellige funktionsområder i BookingStudio. Kurserne fokuserer på begrænsede områder og varer typisk en time. Kurserne afholdes via internettet, og alle kursister med egen pc kan deltage. Kurserne afvikles som en slags direkte tv med lyd og billede, og du kan kommunikere med kursusholderen via chat. Kurserne er gratis for alle kunder, og du sparer til og med transportomkostninger.
Manual
Alle funktionsområder i BookingStudio er forklaret i manualen til systemet. Manualen opdateres løbende og kan være til stor selv-hjælp.
Support
Vi har altid en fast bemanding af specialister, der er klar til at hjælpe dig videre, hvis du er kørt fast. Supporten kan hjælpe dig med stort alle problemstillinger i forbindelse med brugen af BookingStudio. Supporten er åben på alle hverdage i den almindelige arbejdstid, og vi forsøger altid at besvare henvendelser med det samme.
Vagttelefon
Vagttelefonen er din sikkerhed for, at du altid kan få fat i os, hvis der skulle opstå et nedbrud eller en alvorlig fejl i dit system. Vagtpersonalet består af udviklere, og de kan rette de fejl, der måtte opstå uden for vores normale åbningstider. Vagttelefonen er inkluderet i prisen for BookingStudio og kan anvendes af alle kunder.
|